Kampgejst og hvile

Vil du gerne være den nærværende og klartænkende overskudstype? Så gør dig selv den tjeneste at lære kroppens stress- og hvilesystemer at kende, så du bevidst kan forebygge usund stress.

Du har kørt på hele dagen. Og i går og dagen før. Du har ikke sovet nok og er dødtræt et sted inde bagved, men samtidig er du høj på adrenalin og kampgejst. Du speedsnakker og løser problemer i ét væk. Du scroller dig igennem et par meters facebook-nyheder. Og når hovedet rammer puden...ja så vil uroen slet ikke forlade kroppen. Kender du det?


Et helt almindeligt moderne liv i højt tempo, med mange bolde i luften og muligheden for konstant (smartphone-)stimuli fører fører let til for meget usund stress. Det kan på sigt føre til en hel hærskare af problemer for helbredet og psyken. Så der er virkelig god grund til at lære netop din krops advarselsignaler at kende, og lære hvordan du kan bevare balancen.


Speederen og bremsen Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, som regulerer bl.a. kroppens indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte og kropstemperatur. Altså vigtige sager. Det autonome nervesystem kan igen opdeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.


Disse to systemer har en modsatrettet funktion og afbalancerer hinanden. Forenklet kan man sige, at det sympatiske system er kroppens speeder, mens det parasympatiske er bremsen, der får os ned i gear. Det er vigtigt for din sundhed og dit velbefindende, at din krop det meste af tiden er i en nogenlunde balance mellem de to systemer. Og hvordan gør man så det?

Det sympatiske nervesystem – kamp og flugt Det sympatiske nervesystem får os helt op på dupperne. Det er kroppens kamp-flugtsystem, som sørger for at mobilisere en masse energi, så vi kan reagere hurtigt, fokuseret og yde max. Det aktiveres, når vi står overfor det vi opfatter som en potentiel fare eller en udfordring, og når vi oplever stress, smerte og vrede. Sympaticus kan altså også aktiveres, af ufarlige situationer, som vi, bevidst eller underbevidst og på et kropsligt plan, forstår som truende. Det kan være små rum, en snarlig deadline, et bjerg af emails i indbakken eller at holde et oplæg foran andre mennesker.

Når det parasympatiske nervesystem dominerer, sker der en række ting i kroppen:

  • Muskler spænder op, parate til hurtig og kraftfuld bevægelse.

  • Puls, blodgennemstrømning og hjerteaktivitet ryger op.

  • Kroppen får et ekstra skud energi i form af mere glukose (sukker) i blodet.

  • Der frigøres adrenalin, noradrenalin og kortisol i blodet, populært kaldt stresshormonerne. De gør os her og nu klar til at præstere fysisk og mentalt.

  • Samtidig bruger kroppen færre ressourcer på at fordøje, optage næring, opbygge celler, sikre fertilitet og på et effektivt immunsystem m.m. Det må vente til efter nødsituationen.

Alt det er med til at fremme vores præstations- og reaktionsevne. Vældig praktisk når du skal undgå en uopmærksom cyklist, eller når du i spidsbelastede perioder skal yde en masse.

Send supermand hjem Efter sådan en præstation er det nødvendigt for din sundhed at lægge heltekappen og finde roen i kroppen i stedet for at fortsætte i vild galop. Men har du været presset i en periode, kan det være svært at falde ned. Ikke kun på grund af den fyldte kalender; også fordi de høje niveauer af kortisol og adrenalin i blodet over tid tilvænner dig til en ophidset tilstand. Det bliver fysisk sværere for kroppen og kræver længere tids ro, før den igen finder ned i den afslappede og restituerende tilstand. Samtidig begynder du måske at opleve alarmtilstanden som det normale og bliver mere tilbøjelig til at overhøre kroppens advarselssignaler.


Kroppen kan godt klare udsving og perioder, hvor det sympatiske nervesystem dominerer. Men fortsætter alarmberedskabet over længere tid kan det give et væld af symptomer i det daglige som bl.a. træthed, konstante muskelspændinger, hukommelses- og indlæringsproblemer, overvægt, væskeophobninger, tilbagevendende influenzaer og forkølelser, hovedpine, hudproblemer, dårlig fordøjelse, søvnproblemer, humørsvingninger, angst og alvorlige fysiske og psykiske sammenbrud. På den lange bane kan det også føre til en række kroniske sygdomme, som sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer m.m.

Det parasympatiske nervesystem – hvile, fordøjelse og genopbygning At falde i staver og lave absolut ingenting er derfor langt mere end en uproduktiv luksus. Det burde faktisk være på skoleskemaet! For skal vi være skarpe og nærværende, er det fuldstændig nødvendigt, at vi lærer bevidst at aktivere det parasympatiske nervesystem i hverdagen. Og at vi prioriterer hårdt, at efter præstation og stress, så skal der følge en periode med ro på.


Det parasympatiske system er ro-hvile systemet, der får kroppen til at falde ned, restituere og genopbygge efter krævende situationer. Det bliver aktiveret, når vi slapper af, sover, glor ud i luften (ikke på en skærm, der er fuld af stimuli), og når vi er mætte, varme og trygge. Det bliver også aktiveret af behagelig berøring, massage, kropsterapi, meditation og rolig, dyb vejrtrækning.


Zen-mesteren over dem alle! Er der nogen der mestrer kunsten at slappe af er det katte.

Aktivitet i det parasympatiske nervesystem:

  • Normaliserer kroppens funktioner efter stress og belastninger, og starter en række genopbyggende og helende processer i organer, hud og celler.

  • Styrker kroppens fordøjelse, optagelse af næringsstoffer og immunsystemet.

  • Sænker puls og blodtryk.

  • Sænker niveauet af stresshormoner.

  • Øger lysten til sex.

Kropsterapi kan (gen)lære din krop at slappe af

Har du været presset over længere tid, kan kroppen som nævnt have svært ved at foretage den naturlige regulering tilbage til den genopbyggende, parasympatiske tilstand. Du kan f.eks. opleve, at en weekend på langs slet ikke er nok til at du finder ned i det afslappede leje og begynder at sove ordenligt igen. Her kan jeg som kropsterapeut være en hjælp.


Kropsterapi kan hjælpe kroppen med at genfinde og genkende vejen tilbage til den dybe afslapning. Et overfladisk åndedræt og anspændte muskler (især bestemte muskler, som spænder særligt op ved stress) fortæller kroppen, at der er fare på færde, sender stresshormoner ud i kroppen og bidrager dermed til at opretholde en ond cirkel. Kropsterapi hjælper med at bryde den.


Over et forløb vil jeg også arbejde med at øge din kropsbevidsthed og forståelse for din krops signaler. Desuden vil jeg typisk give konkrete redskaber, du selv kan bruge derhjemme. Hvis du skal forebygge den usunde stress, er det nemlig nødvendigt, at du lærer at genkende, hvordan netop din krop reagerer på pres, hvilke fysiske og psykiske tegn der er de typiske advarselslamper hos dig, og at du lærer metoder til at komme ned i den afslappede tilstand igen.

Kilder

  • Christina Rostrup Kruse (2016): Nervesystemet. www.sundhed.dk

  • Kerstin U. Moberg (2015): Afspænding, ro og berøring – om oxcytocins helbredende virkning i kroppen. Akademisk Forlag.

  • Niels Roholt: Det autonome nervesystem

  • Pip Waller (2010): Holistic anatomy. An integrative guide to the body. North Atlantic Books



Seneste blogindlæg

Se alle