top of page

FAGLIG BAGGRUND

Jeg er uddannet kropsterapeut hos Totum - Skolen for kropsterapi. Totum betyder ‘helhed’ og henviser til en grund-læggende forståelse af at krop og sind hænger tæt sammen og påvirker hinanden gensidigt.

Jeg er desuden efteruddannet inden for somatisk chok-traumeterapi hos Bodynamic, samt NADA fempunkts øreakupunktur hos NADA Danmark. 


Jeg holder mig ajour på feltet og videreuddanner mig løbende med kurser, supervision og selvstudier. Fagligt er jeg både optaget naturvidenskaben og mere helhedsorienterede østlige helbredssystemer og filosofier. Derfor arbejder jeg både ud fra et fysiologisk og et energetisk landkort over kroppen.

DSC06741-1.jpg
DSC08041_edited_edited.jpg

FRA HJERNEKVÆRN TIL KROPSKLOG

Min krop råbte højt og var "besværlig" i mange år. Jeg svarede igen ved skiftevis at forsøge at ignorere den ved bare køre på og så at opsøge viden og løsninger fra læger og andre i det etablerede system uden den store virkning. Jeg er hypermobil, har scoliose (skæv ryg) og har kæmpet med vedholdende spændinger, smerter og skavanker rundt om i kroppen. Desuden har jeg hele livet bøvlet med omfattende søvnproblemer.
 

Min søgen efter løsninger bragte mig med årene vidt omkring. Efterhånden fik jeg færten af, at min krop ikke bare var besværlig og defekt, men at den forsøgte at kommunikere og bringe mig tilbage i balance igen. 

Hvad læger og fysioteraputer ikke kunne hjælpe med, kunne kropsterapien og en større fornemmelse af min egen krop. Gennem kropsterapi, meditation og yoga har jeg i dag en krop og et sind i langt bedre balance og trivsel.

 

Tidligere var jeg lidt af et “hovedmenneske” med fuld skrald på hjernekværnen. Gennem kropsterapien har jeg fået mere ro på tankerne og har lært at læne mig tilbage og stole på kroppens signaler og fascinerende intelligens. Med det har fulgt en større intuitiv fornemmelse af, hvad der er rigtigt og godt for mig.

Jeg glæder mig, til at hjælpe dig i gang - eller videre - på din egen vej mod en sundere og mere harmonisk krop og et større fysisk og mentalt velvære.

bottom of page