Traumet bor i kroppen

Mange mennesker lider under fysiske og psykiske eftervirkninger af chok og traumer - ofte uden at være klar over det. Traumer opstår ikke kun efter katastrofale oplevelser, som krig og vold, men kan også have rod i langt mindre åbenlyse chok. I dag ved vi desuden, at et traume ikke bare bor i tankerne, men i høj grad også i kroppen. Derfor skal kroppen inddrages i helbredelsen af traumet.



I min klinik møder jeg mange med eftervirkninger af chok og traumer, som jeg meget gerne vil hjælpe endnu bedre. Derfor er jeg i gang med at efteruddanne mig på Bodynamics internationale,1-årige chok-traumekursus. Desuden har jeg i flere år med stor interesse har fulgt forskningen på området, som viser at et traume ikke bare bor i tankerne, men i høj grad også i kroppen som en fastlåst, fysisk stresstilstand.

Traumets fysiske stresstilstand Når vi oplever noget, som vi opfatter som en overvældende trussel, bliver kroppens meget kraftige, biologiske og instinktive overlevelsesmekanismer aktiveret på et splitsekund. Dette er ikke i sig selv traumatiserende. Men hvis den enorme fysiske og psykiske overlevelsesenergi ikke forløses hensigtsmæssigt i situationen eller i perioden efter, ja så fastfryses alarmtilstanden i stedet i kroppen.

Det kan for eksempel ske, hvis chokket er så overvældende at du fysisk og psykisk ikke kan rumme det. Dit virkelighedsbillede spræger simpelthen i stykker og kroppen går i frys-tilstand. Hvis du herefter ikke selv instinktivt afreagerer passende eller får hjælp til det, kan traumetilstanden vare ved.

Det uforløste traume resulterer i et overaktivt nervesystem og en overproduktion af stresshormoner som cortisol og noradrenalin. Tilstanden kan enten være mere eller mindre konstant, eller den kan blive aktiveret af bestemte triggere i form af situationer, stemninger, lyde m.m, som du bevidst eller ubevidst kobler til traumet. Den fysiske stresstilstand og indre kemiske ubalance kan desværre blive ved år efter år og skabe en masse ballade i krop og sind. Symptomer Uforløste chok og traumer kan komme til udtryk på mange måder. Nogle eksempler på symptomer er overdreven vagtsomhed, voldsomme humørsvingninger (fx raseri og gråd), nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse, stærk hjertebanken, mindsket stresstærskel, stærke følelser af skam samt angst og fobier. På længere sigt kan der komme uforklarlige smerter, kronisk træthed, depression, manglende evne til at engagere sig følelsesmæssigt og en række psykosomatiske sygdomme.

Hvad kan udløse et traume? Traumer opstår ikke kun efter åbenlyse katastrofale oplevelser, som at blive udsat for alvorlig livsfare, krig eller omfattende svigt i barndommen. Traumer kan også følge efter mindre åbenlyse chok, eller efter en serie af oplevelser som ophober sig. Det kan fx være mindre ulykker, fald, oplevelser af at blive truet, at overvære vold, tab af nære personer, operationer, fødsels-stress eller langvarig stress.

Det er nemlig meget individuelt, hvad der skaber traumer. Det afhænger af, hvad vi med vores unikke historie oplever som dybt chokerende, og af hvilket beredskab vi har med os til at rumme, bearbejde og reagere hensigtsmæssigt under og efter sådan en voldsom højintensitetsoplevelse. Derudover spiller omgivelsernes evne til at støtte os i en sund afreagering i tiden efter en stor rolle for om chokket udvikler sig til et traume.

Heling af traumet

Traumer blev tidligere primært behandlet gennem samtaleterapi ved at forsøge at ændre personens uhensigtsmæssige tanker om den traumatiserende hændelse. Det kognitive aspekt, altså tankerne, spiller rigtigt nok en rolle. Men tager vi udgangspunkt i de mange års solid forskning og praksiserfaring af bl.a. Peter Levine, Bessel Van der Kolk og Lisbeth Marcher m.fl., så ved vi at samtaleterapi slet ikke kan stå alene. Vi er nødt til også at arbejde med forløse kroppens indespærrede fysiske og psykiske overlevelsesenergi for at genskabe balancen i kroppens systemer. For kroppen og underbevidstheden husker og reagerer på traumet som var det i går - også selv når begivenheden ikke længere er særlig nærværende i dagsbevidstheden.

Opbygning af ressourcer Går man lige på og hårdt i terapien med at konfrontere traumet og at tale og føle sig tilbage til den traumatiske begivenhed, risikerer man, at der sker en retraumatisering frem for en heling. Kroppens alarmberedskab genaktiveres og endnu engang skaber det intens angst, som kroppen og psyken ikke kan rumme.

I kropspsykologisk chok-traume terapi arbejder man mere nænsomt med gradvist at opbygge kroppen og psykens kapacitet til at rumme traumets intense overlevelsesenergi, som er fanget i kroppen. Det sker blandt andet gennem kropslige og mentale øvelser. Først når der er genetableret en indre kropsfornemmelse, en sundere balance i nervesystemet samt mentale og følelsesmæssige ressorucer til at rumme traumet, går man ind i at forløse og genleve selve traumet. Denne gang har personen mulighed for at gennemføre en sund reaktion, som naturligt aflader den ophobede chokenergi og genskaber en balance i kroppen og psyken. Det betyder ikke, at alt bliver som før traumet, men at personen har et langt bedre og stærkere ståsted til at leve et mere afbalanceret liv med den erfaring, som traumet har givet.


Afsluttende vil jeg for god ordens skyld sige, at jeg endnu ikke er færdiguddannet i chok-traumeterapi, og derfor ikke kan gennemføre en fuld kropspsykologisk chok-traumeterapiforløb. Jeg arbejder med chok og traumer ud fra mit kropsterapeutiske ståsted og inddrager løbende den nye læring i mit arbejde.


Kilder

  • Ditte Marcher & Lene Wisbom (2014): Den kropspsykologiske indfaldsvinkel til arbejdet med PTSD og jeg'et. I: Tidsskrift for Psykoterapi nr. 3 2014

  • Lis Høhne Ratcliff & Ulrik Jørgensen (2016): Forløsning af traumer gennem kroppen. I: Tidsskrift for Psykoterapi nr. 1 2016

  • Peter Levine (2014): Væk tigeren - Helbredelse af traumer. Borgen. Først udgivet på engelsk i 1997.

  • Peter Levine (2017): Helbredelse af traumer. Borgen.Først udgivet på engelsk i 2005.